Tv-producenter frygter taberrolle i regeringens mediepolitik

En indsnævring af DR's opgaver og nedsættelse af licensen vil ramme tv-branchen, advarer tv-producenter.
Foto: PR
Foto: PR

Flere tv-producenter frygter at blive hårdt ramt, hvis VLAK-regeringen vælger at gøre alvor af sin varslede fokusering af DR og nedsættelse af licensen. Det skriver Finans.

DR er en dominerende kunde i tv-branchen, og derfor vil det påvirke tv-producenterne - særligt de små - hvis DR's økonomiske fundament bliver mindre og licensen sænkes.

"Det er et forsøg på at styrke de private medier. Men vi som leverandører får ikke bedre vilkår, tværtimod. Skal vi levere til nogen, der har et svagere økonomisk udgangspunkt, bliver kvaliteten ikke højere. Det er en helt klar udfordring," siger Jacob Houlind, koncernchef i Banijay Zodiak Nordic, der ejer Nordisk Film Tv og Mastiff, til Finans.

Producentforeningen, der repræsenterer bl.a. tv-producenterne, kalder det "uambitiøst", at regeringsgrundlaget ikke har som ambition af bevare eller øge indholdet af dansk tv, siger direktør Klaus Hansen til Finans. Foreningen vil undersøge, om licensmidlerne kan fordeles anderledes, hvis regeringens forslag gennemføres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også