Canal Digital indgår aftale med Disney

Telenor, som ejer Canal Digital, har landet en aftale om flere af Disneys lineære tv-kanaler og digital udbud.
Foto: PR/Canal Digital
Foto: PR/Canal Digital

Ejeren af tv-distributøren Canal Digital, Telenor, har indgået en ny flerårig distributionsaftale med Disney Nordic. Det oplyser parterne i en pressemedddelese.

Aftalen indebærer, at de Telenor-ejede selskaber Canal Digital, Canal Digital Kabel-TV og Bredbandsbolaget kan indlemme flere af Disneys lineære tv-kanaler og får adgang til Disneys digitale tv-udbud.

"Vores ambition har altid været at være med helt fremme, når det gælder udvikling af tv-distribution, og at kunne tilbyde mere af Disneys indhold digitalt er helt i tråd med det. Den nye aftale med Disney indebærer, at vores tilbud inden for tv og underholdning for hele familien vil blive styrket yderligere," udtaler Ragnar Kårhus, direktør for Canal Digital, i meddelelsen.

Aftalen vækker også glæde hos Disney.

"Vi og Canal Digital er helt enige om, at det fantastiske indhold, som Disney kan tilbyde, skal være tilgængeligt for seerne, hvor de vil, når de vil, og hvordan de vil. Jeg er meget stolt over, at vi sammen vil kunne tilbyde et så meget bredere indblik i Disneys magiske verden," udtaler Casper Bjørner, direktør for The Walt Disney Company Nordic.

Parterne oplyser ikke, hvor mange år aftalen dækker sig over.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også