En 24-timers kanal til hunde, som har Discovery Communications i ryggen, udvider til Danmark i 2017. Det skriver Finans, der citerer det internationale medie C21Media.
Den amerikanske kanal, der bærer navnet DogTV, har de seneste to år entreret i bl.a. Frankrig, Holland og Storbritannien, men nu er turen kommet til en række nye markeder, herunder det danske.
DogTV er en kanal til hunde, som de firbenede kan se, når de er alene hjemme. Programmerne kan bl.a hjælpe hunde til at slappe af eller stimulere dem i løbet af dagen, når ejeren ikke er hjemme. Indholdet er baseret på videnskabelige undersøgelser, skriver Finans.
DogTV eksisterer også som en streamingtjeneste.