MTG laver julekalender kun til streaming

Viaplay kaster sig ind i originalt indhold til børn med en julekalender, der blandt andre har Kurt Ravn på rollelisten.
Foto: Screenshot fra Viaplay.dk
Foto: Screenshot fra Viaplay.dk

MTG's streamingtjeneste Viaplay præsenterer 1. december første afsnit af en julekalender dedikeret til tjenesten. Det oplyser Viaplay i en pressemeddelelse.

Julekalenderen får titlen "Det store eksperiment" og har blandt andre Kurt Ravn på rollelisten. Der er samtidig tale om Viaplays første originalt producerede børneindhold.

"Viaplay har længe været førende inden for kvalitetsindhold til børn på det nordiske marked, en position, som vi nu forstærker yderligere med lokalt indhold og lokale talenter, og som kan underholde både børnene og forældrene. Kurt og Mille (Gori, red.) er begge enormt pædagogiske og samtidigt nogle af Danmarks mest kendte skuespillere blandt børn – det var derfor helt oplagt, at de skulle være en del af denne produktion," siger Jonas Karlén, direktør for Viaplay, i meddelelsen.

Viaplay havde tidligere på efteråret premiere på den første serie, som er produceret eksklusivt til Viaplay. Den hedder "Swedish Dicks". Også anden sæson af serien "Okkupert", som i første omgang blev vist på TV 2 i Norge, får premiere eksklusivt på Viaplay.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også