Top Gear-vært fortsætter efter makkerens afsked

Matt Leblanc tager en sæson mere i spidsen for BBC-programmet, efter hans medvært har kvittet jobbet.
Foto: Roderick Fountain/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Roderick Fountain/AP/Polfoto/Arkiv

Matt Leblanc tager endnu en tørn som vært for BBC's bilprogram "Top Gear". Det skriver The Guardian.

Han var også vært på den seneste sæson af programmet. Det var han sammen med Chris Evans, som imidlertid har valgt at forlade programmet efter bare en enkelt sæson som vært. I den kommende sæson får Matt Leblanc følgeskab af medværterne Chris Harris og Rory Reid.

Der har været tvivl om, hvorvidt Matt Leblanc også ville stoppe i værtsrollen, men han har altså valgt at fortsætte.

"Matt var meget populær hos Top Gears seere sidste sæson med hans humor, varme og åbenlyse passion for biler og for programmet, så jeg kunne ikke være gladere for, at han har besluttet at komme tilbage og lave mere for os," udtaler BBC Studios' direktør, Mark Linsey, ifølge The Guardian.

Chris Evans tog over som hovedvært, efter de tre tidligere frontmænd, Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May, forlod BBC. De tre arbejder ny for Amazon, for hvem trioen skal lave bilprogrammet "The Grand Tour". Programmet har premiere på Amazon Prime i november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også