Mediejurist: Qvortrups dobbeltrolle slider på mediers troværdighed

Ifølge mediejurist bør medier holde en armslængdes afstand til eksempelvis Henrik Qvortrup, men TV3, der har ansat Qvortrup som vært på programserie, afviser problematikken.
Foto: Mogens Flindt/Polfoto/Arkiv
Foto: Mogens Flindt/Polfoto/Arkiv

Mens Henrik Qvortrup i disse dage er en af hovedpersonerne i Retten i Glostrup, hvor det retslige efterspil om Se og Hør-sagen udspiller sig, optræder han samtidig i TV3-programmet "Børnelokkerne", og det er ifølge Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, problematisk. Det skriver Politiken.

"I de senere år har offentlighedens tillid til medierne været belastet af dårlige sager, og hvis medierne vil signalere, at de tager etikken alvorligt, er de nok nødt til at holde en armslængdes afstand til tiltalte i den slags sager – i hvert fald indtil straffesagerne mod dem er afgjort," siger Vibeke Borberg til Politiken.

TV3 afviser derimod, at Henrik Qvortrups rolle i Se og Hør-sagen svækker tilliden til medierne, herunder kanalens egen.

"Vi har slet ikke taget stilling til sagen. Vi har udelukkende valgt Henrik Qvortrup ud fra hans skarpe journalistiske færdigheder, og så fordi han er far til 6. De to elementer synes vi passer perfekt til værtsrollen," siger Jesper Kynde Simonsen, redaktør på "Børnelokkerne" til Politiken.

Henrik Qvortrup siger til Politiken, at spørgsmålet om hans dobbeltrolle "lidt er at opfinde problemer". Han mener, at dele af medierne har en interesse i at placere ham i "en bestemt kategori".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også