Alternativet foreslår ny licensmodel

Alternativets medieordfører opfordrer til en debat af danskerne licensbetaling og hælder til en skattemodel.
Rasmus Nordqvist, medieordfører, Alternativet | Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv
Rasmus Nordqvist, medieordfører, Alternativet | Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv

Den nuværende licensmodel, hvor danskerne betaler det samme beløb i licens, rammer skævt, mener Rasmus Nordqvist, medieordfører for Alternativet, i et debatindlæg på Altinget.

Han ser det ganske vist som en fordel, at der er nogenlunde ro om licensbetalingen, og at skiftende regeringer ikke kan skrue op og ned for licensmidlerne fra den ene dag til den anden.

Men han foreslår en ordning, hvor danskerne bidrager baseret på deres indkomst.

"En model, som jeg hælder til, er derfor en medieskat efter samme model som kirkeskatten. Så vil pengene på forhånd være afsat til formålet, og dem, der i dag er fritaget for medielicens af den ene eller den anden grund, vil kunne være friholdt. Jeg er dog meget åben for, at vi sammen kan finde flere og sikkert endnu klogere modeller," skriver Rasmus Nordqvist i debatindlægget på Altinget.

En lignende ordning, hvor licensen finansieres via en skat, er kendt fra Finland, som indførte modellen i 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også