Komiker vil rejse seks millioner til ny tv-serie

Ved hjælp af crowdfunding vil komiker og en partner skaffe millioner til en ny tv-serie, som vil blive frit tilgængelig på Youtube.

Komikeren Tobias Dybvad vil sammen med Rasmus Olsen lave en komedieserie uden om tv-stationerne og i stedet finansiere den ved crowdfunding. I alt skal makkerparret indsamle 6 mio. kr. for, at serien bliver en realitet, skriver Tvtid.

"Tv-branchen er presset, seerne flygter over til streamingtjenester – alle i branchen ved det - men ingen ved, hvad de skal stille op - andet end at lave flere haveprogrammer. Det er vi ved at skrive en komedieserie om," skriver Tobias Dybvad og Rasmus Olsen på hjemmesiden for projektet.

Serien, der indtil videre har arbejdstitlen "Flow", har været undervejs i to år, og de to bagmænd har selv skudt 100.000 kr. i projektet. Planen er, at serien bliver frit tilgængelig på Youtube en måned efter, at alle bidragsyderne har set den.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også