Discovery skærer cirka 35 årsværk i Norge

Det norske Discovery Networks laver ændringer af organisationen, og det koster omkring 35 årsværk.

Discovery Networks i Norge vil ruste sig til fremtiden, og det kommer til at koste nedlagte stillinger. Det skriver Kampanje.

Manøvren indebærer en ændring af organisationen, og cirka 35 årsværk bliver berørt.

"Det indebærer en reduktion af bemandingen og centralisering af stillinger på enkelte områder, samtidig med at vi vil styrke organisationen og kompetencerne på andre områder, hvor vækstpotentialet og mulighederne er store. Specielt har vi investeret tungt i sport og det digitale. De midler, som vi frigiver, vil tillade os at vokse og udvikle os videre på disse områder," siger Discovery Networks' direktør, Harald Strømme, ifølge Kampanje om nedbemandingen.

Kampanje skriver, at Discovery i Norge har 182 ansatte ifølge de offentlige regnskabstal, og de omkring 35 stillinger, der skal skæres væk, svarer således til lige under 20 pct. af den samlede medarbejderstab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også