Ulovlig streamingtjeneste vender tilbage fra de døde

Pirat-tjenesten Popcorn Time er tilbage i en ny udgave, efter hjemmesiden blev lukket ned i efteråret.

Det blev fejret som en stor sejr for filmselskabere og lovlige streamingtjenester, da det ulovlige pirat-site Popcorn Time lukkede i slutningen af oktober sidste år. Noget tyder dog på, at sejren blev fejret for tidligt. Tidligere i dag dukkede den ulovlige tjeneste nemlig op igen - og tilmed i en opdateret version. Det skriver TNS.

Hvem der står bag tilbagekomsten er imidlertid ikke klart. Ifølge hjemmesiden TorrentFreak nægter centrale personer fra holdet bag den tidligere udgave af Popcorn Time at have noget med den nye version at gøre.

Uanset hvem der står bag relanceringen, bør de ikke være i tvivl om, at tjenesten er ulovlig. I august foretog politiet en ransagning og lukkede to tjenester, der ledte videre til Popcorn Time, og to mænd er i dag sigtet i sagen.

"Skulle Popcorntime.io opstå igen i en ny form, er det derfor tydeligt, at de vælger at være kriminelle. Og det er derfor, det er blevet farligere at være bagmand i dag," udtalte direktør i Rettighedsalliance, Maria Fredslund, i forbindelse med lukningen af sitet i oktober sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også