Viasat sikrer sig filmrettigheder fra Nordisk Film

Fra sommeren 2016 får Viaplay og Viasat-kanalerne i Norden adgang til eksklusive filmrettigheder fra Nordisk Film.

Viasat og Nordisk Film har indgået en aftale, som giver Viasat og streamingtjenesten Viaplay eksklusive rettigheder til flere store amerikanske premierer og lokale titler fra Nordisk Film. Det skriver Viasat i en pressemeddelelse.

Aftalen træder i kraft i sommeren 2016 og betyder, at filmene vil kunne streames på Viaplay og blive vist på Viasats kanaler i Norden omkring et år efter, at de har været vist i biografen.

"Viaplay og Viasat styrker deres filmudbud yderligere med disse eksklusive rettigheder. Det betyder store amerikanske, samt populære lokale titler, vil blive vist kort efter biografpremiere. Vi er meget glade og stolte over disse rettigheder, og jeg håber, at vores kunder glæder sig ligeså meget, som vi gør," siger Jakob Mejlhede Andersen, ansvarlig for køb af indhold, programmer og programudvikling i  MTG's nordiske tv-forretning.

Nordisk Film tilbyde de internationale film gennem filmpartnere såsom Lionsgate, Dreamwork Studios og Eyeworks. Derudover står Nordisk Film blandt danske film såsom Klassefesten, Klovn og Kapringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også