
EU barsler med planer om en mere lempelig ophavsretspolitik. Det kan eksempelvis udmønte sig i, at serier er tilgængelige på tværs af landegrænser, så snart de har været vist i deres hjemland.
Det vil være skadeligt for dansk film og tv. Det siger Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, i dagens udgave af Politiken.
"Det kan godt være, at forbrugerne nu og her får lettere og billigere adgang til film, men der er stor risiko for, at det vil give færre og dårligere danske film," siger Klaus Hansen til Politiken.
Rationalet bag hans udmelding er, at udenlandske producenter og fonde i dag skyder penge ind i nye produktioner mod at få rettighederne til den pågældende film eller serie i deres eget land. Men den indtægtskilde til de danske producenter vil forsvinde, hvis de ophavsretlige landegrænser bliver brudt ned.
Tankerne fra EU er et led i et proces, der blev sat i gang i maj. Her ser EU-kommisionen på, hvordan man kan styrke den digitale samhandel i EU.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.