TV 2 skærer kraftigt ned på kulturprogram

Større forandringer på TV 2 News rammer kanalens prisvindende kulturprogram, som fremover vil blive sendt færre gange om ugen.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

TV 2-programmet "Kulturen på News" går fra at blive sendt fire dage om ugen til kun at sende en dag om ugen, oplyser kanaldirektør på TV 2 News, Mette Østergaard, til DR.

Kanaldirektøren ønsker ikke at kalde det en nedskæring. Ifølge hende er det en "omlægning" og en anden måde at formidle kulturen på. Fremover bliver kulturen i højere grad lagt ind under de generelle nyheder på TV 2 News.

"Så i stedet for at have et dagligt nyhedsmagasin, leverer kulturredaktionen dagligt nyheder ind i den almindelige nyhedsstrøm. Det er et forsøg på at få kulturnyhederne integreret mere i den daglige dækning. Fordi vi synes, at det er en vigtig del af News’ brand – en vigtig søjle i News’ dækning," siger Mette Østergaard til DR.

Samtidig arbejdes der ændringer af konceptet for "Kulturen på News". Udover at det indebærer en ny vært, vil kanalchefen ikke uddybe hvilke ændringer, der er tale om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også