MediaWatch

Tv-drabsmand skyder sig selv efter dobbeltdrab

Den mistænkte bag dobbeltdrab på pressefolk er død. Inden da nåede han angiveligt at poste video af drabene.

De to dræbte i gårsdagens skyderi. | Foto: AP/Polfoto

Den formodede gerningsmand bag drabene på en journalist og en kameramand i Virginia er afgået ved døden, efter han skød sig selv.

Den 41-årige mand, Vester Lee Flanagan, blev livstruende såret bragt på hospitalet, hvor han døde.

Flanagan blev erklæret død på hospitalet klokken 13.26 lokal tid, oplyser delstatens politi ifølge Washington Post.

Manden blev fundet i sin bil, efter en større politijagt var sat ind for at finde ham.

"Betjente nærmede sig køretøjet og fandt den mandlige fører med et skudsår. Han er nu transporteret til et hospital i nærheden for behandling for livstruende kvæstelser," skrev politiet i en meddelelse, kort tid inden den formodede gerningsmand blev erklæret død.

Politiet havde jagtet manden i timerne efter de opsigtsvækkende drab. Ifølge flere medier har Flanagan arbejdet på samme tv-station som de to ofre, men blev fyret for to år siden.

Journalist Alison Parker og kameramand Adam Ward blev dræbt af skud under et direkte tv-interview onsdag morgen klokken 06.45 lokal tid.

Tv-stationen CNN skriver, at Flanagan postede en videooptagelse af drabet på sociale medier.

"Jeg filmede skyderiet, se på Facebook," skrev han på Twitter, inden hans konto blev spærret. Det samme skete med hans Facebook-profil, hvor videoen angiveligt var blevet lagt op.

Virginias guvernør, Terry McAuliffe, siger til flere medier, at gerningsmanden er en tidligere medarbejder på tv-stationen, som er stærkt misfornøjet med sin tidligere arbejdsplads og de tidligere kolleger.

Flere af den formodede gerningsmands beskeder på Twitter peger i samme retning.

"Adam gik til HR (personaleafdelingen, red.) om mig efter at have arbejdet med mig én gang," skriver han.

"Ansatte de hende efter det ???," lyder et andet tweet fra manden.

/ritzau/Reuters

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs