Medie: MTG præsenterer besparelser i dag

Der skal spares i MTG, der herhjemme ejer bl.a. TV 3. Det skriver flere svenske medier, herunder Dagens Media.
Til Dagens Media siger MTG's pressechef Per Lorentz, at personalet er indkaldt til møde kl. 11, hvor der vil blive udmeldt nyheder i organisationen.
Forandringerne i virksomheden har ifølge Dagens Media det formål at omstille koncernen til en digital virkelighed og et vigende tv-marked og vil gælde hele den globale mediekoncern.
Ifølge Finans er der også optræk til forandringer i den danske del af forretningen.
"Jeg kan sige så meget, at der er indkaldt til møde kl. 11 i København," siger pressechef for TV3 Søren Hedman til Finans.
MediaWatch forsøger at få en kommentar fra MTG.
Relaterede artikler:
Discovery: Vi forventer ikke at vise La Liga i aften
For abonnenter
Fremgang til MTG i andet kvartal
For abonnenter
MTG køber 51 pct. af videoportal
For abonnenter