BBC vil føre Top Gear videre uden Clarkson

Efter Jeremy Clarksons afgang venter "en stor udfordring" chefen for BBC Two, der nu skal finde nøglen til, hvordan BBC kan videreføre og forny Top Gear i 2016.
Foto: Dave Caulkin/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Dave Caulkin/AP/Polfoto/Arkiv

Selvom BBC nu bryder samarbejdet med Top Gear-værten Jeremy Clarkson, skal det populære bil-program leve videre på BBC's programmenu.

Det siger BBC's generaldirektør Tony Hall i den udtalelse, der blev udsendt tidligere i dag, og hvor han bekræftede, at Jeremy Clarksons kontrakt ikke vil blive fornyet.

Det bliver nu op på til chefen for BBC Two, der er hjemsted for Top Gear, at sætte et nyt Top Gear i søen i 2016 uden Jeremy Clarkson.

"BBC skal nu i gang med at forny Top Gear i 2016. Det vil være en stor udfordring og det er der er ingen grund til at lægge skjul på. Jeg har bedt Kim Shillinglaw (chef for BBC Two, der er hjemsted for Top Gear, red.) se på, hvordan vi bedst kan komme videre med den opgave de kommende måneder. Jeg har også bedt hende kigge på, hvordan vi får de sidste programmer afviklet i den nuværende sæson," skriver generaldirektør Tony Hall.

Jeremy Clarkson har været en fast del af trekløveret i front for Top Gear siden 2002, sammen med Richard Hammond and James May.

Samtidig er spekulationerne om, hvem der kan efterfølge Clarkson sat i gang.

Ifølge The Guardian kan navne som den tidligere model og tv-kendis Jodie Kidd, tv-vært Chris Evans, og komiker Stephen Fry som bud i en artikel, der foreløbig har fået 1100 læserkommentarer med på vejen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også