DR-journalister kritiserer fratrædelsesordning

Journalistgruppen i DR er blevet uenige med DR's ledelse om betingelserne, når DR-ansatte skal fratræde.

Formanden for Journalistgruppen i DR, Anne Serlev og resten af bestyrelsen i Journalistgruppen vil fremover ikke anbefale fritstillede kolleger at tage i mod én af to mulige fratrædelsesordninger, skriver Journalisten.dk.

En af modellerne giver journalisten på vej væk ekstra 25.000 kr., men så skal han eller hun samtidig acceptere, at fratrædelsen er til ’fuld og endelig afgørelse’. Det betyder bl.a., at man ikke kan klage over fratrædelsen i offentligheden eller køre en sag.

"Vi har oplevet i forbindelse med fyringsrunden (i september sidste år, red.), at i det øjeblik, at medarbejderen har accepteret og taget imod de 25.000 ”til fuld og endelig afgørelse”, så kan man på ingen måde brokke sig over, at man er blevet fyret. Man kan ikke lægge sag an mod DR. Man er ude af røret," siger Anne Serlev til Journalisten.dk.

Ifølge tillidsmanden er kunne DR's medarbejdere også vælge en anden fratrædelsesordning i forbindelse med efterårets sparerunde, hvor fik medarbejderen 10.000 kr., der f.eks. kunne bruges til karriererådgivning. Den model betød dog ikke et fravalg at muligheden for at klage over fyringen.

DR's underdirektør for HR, Henriette Frandsen-Melau, siger til Journalisten.dk, at hun undrer sig over kritikken, fordi de faglige organisationer selv efterspurgte, at beløbet til "outplacement" og at komme videre blev øget.

Så mange får frivillig fratrædelse i DR 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også