MediaWatch

Fynsk "News"-lancering udsat

TV 2/Fyns egen regionale udgave af TV 2 News lanceres lørdag - et par dage forsinket.

Planen var, at TV 2/Fyns regionale udgave af TV 2 News skulle være lanceret torsdag, men for at være helt sikker på, at teknikken virker, har TV 2/Fyn udskudt premieren på sin nyhedskanal et par dage, skriver Fyens Amtavis.

I stedet for torsdag går nyhedsfladen i luften på lørdag.

"Lørdag går vi i luften officielt med fire timers direkte tv kl. 10-14, blandt andet fra vores eget åbent hus-arrangement, som vi har sammen med DR Fyn," siger direktør for TV 2/Fyn, Esben Seerup til Fyens Amtsavis.

'Nyhedskanalen TV 2/Fyn' bliver en live nyhedsflade på TV 2/Fyns egen 24 timers kanal, 'TV Fyn'. Der er "kun" tale om en nyhedsflade mellem kl. 14-20.00 alle hverdage, som også streames på tv2fyn.dk.

"Fyn News" kanal er på vej i 2014 

TV 2/Fyn-direktøren erkender gerne, at man er inspireret af flowet i TV 2 News-fladerne.

Blandt gæsterne i studiet på lørdag er de to fynske S-ministre Carsten Hansen og Dan Jørgensen, Venstre-borgmesterene Lars Erik Hornemann, Svendborg, og Morten Andersen, Nordfyn, Filmfyn-direktør Bo Damgaard, og tidligere OB-træner Troels Bech.

Mere fra MediaWatch

Stort boligmagasin skifter fra Bladkompagniet

Realdania-ejet magasin med sekscifret oplag har skrevet kontrakt med en ny distributør. Prisen er lavere, og kvaliteten højere, lyder forklaringen. Realdania har ingen planer om at stoppe den trykte udgave af magasinet.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs