MediaWatch

Dobbelt orkester-pres på Jelved

I dag skal kulturminister Marianne Jelved både til samråd og til hasteforespørgsel i folketingsalen om DRs underholdningsorkester.

Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv

Et hasteindkaldt møde i går om DR Underholdningsorkester endte uden resultat.

Derfor kommer der i dag dobbelt pres på kulturminister Marianne Jelved (R), i sagen om det 75 år gamle orkester, som et flertal i folketinget vil bevare, skriver Berlingske

Marianne Jelved mener, at politikerne skal respektere det såkaldte armslængdeprincip og undlade at blande sig DRs beslutning om at lukke orkestret. Hendes modstandere mener, at lukningen af orkestret er i strid med den såkaldte public service kontrakt, som udstikker rammerne for DR's virke.

Først skal ministeren i dag i samråd om sagen. Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har stillet spørgsmål til hende i samrådet. I samrådet vil Marianne Jelved blive bedt om at redegøre for både Underholdningorkestrets økonomi og kunstneriske rolle.

Senere på dagen fra 13.00 til 15.00 er ministeren så indkaldt til en hasteforespørgsel i folketingssalen. I salen mødes hun af et flertal bestående af konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, et nordatlantisk mandat og Enhedslisten, som mener, at man skal bruge penge fra de såkaldte overskydende licensmidler til at redde det det 42 mand store orkester.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs