DR klar med ny musikstrategi

DR's tilbageværende orkestre og kor skal ud til befolkningen og samarbejde mere med resten af musiklivet, lyder DR's nye musikplan - uden Underholdningsorkestret.
Foto: Ditte Valente/Polfoto/Arkiv
Foto: Ditte Valente/Polfoto/Arkiv

Samtidig med at den politiske kamp om DR Underholdningsorkestret rasede, fik medieordførerne i går præsenteret DR's alternative musikplan.

Den nye plan er DR's bud på en musikfremtid uden DR UnderholdningsOrkestret. Den er en udløber af den bebudede lukning af UnderholdningsOrkestret, som DR planlægger som en direkte konsekvens af en medieaftale med besparelser og nye krav til DR.

"Det allervigtigste er, at vi fastholder den høje kvalitet i vores tilbageværende orkestre og kor og får musikken mere ud til befolkningen. Med planen rækker vi hånden ud til flere samarbejder i musiklivet og styrker musikformidlingen i vores egne medier," siger kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, DR, til Berlingske.

Et politisk flertal kræver DR UnderholdningsOrkestret bevaret, men Tine Smede­gaard Andersen vil ikke forholde sig til, hvorvidt musikplanen kan gennemføres med orkestret som en del af ensemblerne. Hun kalder det et "helt hypotetisk spørgsmål" og siger, at DR afventer kulturministerens tilbagemelding.

Fem tilbageværende ensembler

Tanken i den nye plan er, at de tilbageværende fem ensembler, bestående af omkring 200 professionelle musikere og sangere, fremover være mere fleksible og i højere grad kunne være til stede ude i landet.

DR skal ifølge musikplanen i højere grad samarbejde med det øvrige musikliv. Blandt andet med landsdelsorkestrene. Ifølge den nye plan vil DR SymfoniOrkestret eksempelvis kunne deles i to og på den måde løse flere opgaver samtidigt.

Et af de konkrete tiltag i musikplanen er tv-programserien 'Dansk Musik i 1.000 år', hvor den danske musikhistorie bliver gennemgået, både på P2 og på DR K.

Juraprofessor: Intet kontraktbrud i DR's Orkester-lukning

Jelved udskyder armlægning om DR's orkesterlukning

Politikere: DR's orkester-lukning er juridisk betænkelig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også