Norsk læge sammenligner Krasnik-interview med overfald

Deadline-værten Martin Krasniks interview med den norske Mads Gilbert var som et overfald, siger den norske læge, der sammenligner DR med Fox News.

Det er ikke kun vrede internetbrugere og tv-seere, der brokker sig over Deadline-værten Martin Krasniks interview med den norske læge i Mads Gilbert, som blev vist på DR2 i lørdags.

Nordmanden selv siger i dag til den norske tabloidavis Dagbladet, at han opfatter interviewet som et overfald.

"DR tiggede om et interview med mig, men gav mig aldrig information om, det ville være en slags "hard talk". Lige før vi gik i luften, gav de mig besked om, at interviewet ville være lidt "hårdt". Dette var en uforberedt taktik fra DR's side," siger Mads Gilbert til Dagbladet.

Nordmanden afviser, at han har et problem med, at Martin Krasnik gik kritisk til værks, men at det var den aggressive og afbrydende stil, han ikke var komfortabel med.

"Men det er klart, at min opgave er at håndtere alle typer medier. Også presse, som er pro-israelsk og aggressiv. Det hele minder mere om Fox News end en statskanal," siger han og kritiserer også brugen af et videoklip, der ifølge Krasnik viser, at Hamas bruger palæstinensere som menneskelige skjolde.

Heidi Robdrup, chef for 'Deadline', afviser over for Dagbladet, at Martin Krasnik har en skjult agenda. Om tv-klippet siger hun, at det det var "en nødvendig dokumentation på at praksissen finder sted".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også