TV 2 Østjylland dømt til at udlevere råbånd

Landsretten omstøder byrettens afgørelse: Den regionale TV 2 station skal udlevere råbånd med optagelser af truende bandemedlemmer.
Adm. direktør i TV 2 Østjylland, Peter Kramer. | Foto: Morten Rasmussen, TV 2 Østjylland
Adm. direktør i TV 2 Østjylland, Peter Kramer. | Foto: Morten Rasmussen, TV 2 Østjylland

TV 2 Østjylland skal udlevere råbånd med optagelser fra Aarhus-forstaden Gellerup, hvor bandemedlemmer angiveligt opfører sig truende. Det skriver TV 2 Østjylland.

Det afgjorde Vestre Landsret i går. Landsretten finder, i modsætning til byretten i Aarhus, der nåede frem til den modsatte konklusion, at "hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.”

Det betyder dog ikke, at politiet af den grund for adgang til det ekstra bevismateriale. TV 2 Østjyllands direktør, Peter Kramer, siger til TV 2 Østjylland, at optagelserne ikke findes mere:

"Vi genbruger dagligt de meget kostbare disketter, som vi anvender, når vi optager materiale til vores Nyheder. Det gælder også den pågældende diskette, der blev anvendt ved optagelserne i Gellerup."

TV 2 Østjylland mener, at sagen er af så principiel karakter, at stationen har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen videre til Højesteret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også