Brian Laudrup stopper hos TV3 Sport

Den tidligere professionelle fodboldspiller skal ikke længere kommentere international fodbold på TV3.

Efter flere år som fast fodboldekspert åp tv-skærmen for TV3 Sport stopper Brian Laudrup på kanalen.

Hans sidste "kamp" bliver lørdag aften, når Champions League-turneringen afsluttes.

Det skriver TV3. Årsagen er, at Brian Laudrup har fået nyt job, som "ikke er forenelig med jobbet på TV3," hedder det - præcist hvilket jo fremgår dog ikke.

"Det har været en fornøjelse at have Brian Laudrup ansat. Han har beriget seerne med sin insigt, humor og sit store fodboldengagement. Brian har løst opgaverne på TV3 på fornem vis, og hvem ved, om han måske en anden gang igen kommer til at optræde på en af vores kanaler," siger MTGs sportschef Peter Nørrelund.

"Det er med stor stolthed, at jeg stopper efter 14 fantastiske år. Vi skilles som venner, og så ser jeg på fremtiden, når de nye Champions League-mestre er kåret lørdag aften, siger Brian Laudrup.

Hvem der evt. skal afløse Brian Laudrup, der bl.a. har spillet sammen med Preben Elkjær på TV3, fremgår ikke.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også