MediaWatch

TV 2: US-serier er fortid på hovedkanalen

Tv-messe: Trods høj kvalitet er amerikanske tv-serier blevet for smalle til TV 2's primetime, siger hovedkanalens indkøber, der dog ikke har opgivet jagten helt på den aktuelle tv-messe i USA, LA Screenings.

TV 2 vil ikke afskrive afløser for 'Desperate Housewives'.

Amerikanske tv-serier i et hav af genrer har aldrig været mere roste og populære blandt anmedlerne end nu, men alligevel er de forsvundet fra hovedkanaler som for eksempel TV 2.

Der produceres mere kreativ fiktion end nogensinde i disse år, men de store mainstream-serier er væk; dem som mainstream broadcasterne stadig gerne vil have ind i deres primetime.

TV 2 er et klassisk eksempel. TV 2 viste 'Beverly Hillls 90210' i primetime med stor succes i 90'erne, men 'Desperate Housewives', der kom til TV 2 i 2005, er det sidste brede format, som gjorde det godt på TV 2. De sidste afsnit optrådte i TV 2s primetime i 2012. Før det floppede den skæve 'Californication' på hovedkanalen.

“USA-serier på hovedkanalen er forlængst væk," siger TV 2's internationale indkøber Anette Rømer til tv-fagmediet C21. Hun er i disse dage på research og indkøb på tv-messen 'LA Screenings', den store handelsplads for tv-serier.

“Men hvis vi støder på en meget bred serie, har vi stadig mod på at prøve igen, men de sidste syv års erfaringer er ikke videre lovende," siger hun.

Der tales meget om en ‘golden age’ for USA-serier, men den udspiller sig især på kabel-kanaler som AMC og HBO. Det vil sige noget smallere serier, der finder sit eget publikum, og samtidig lever godt som on-demand indhold. 

Britiske Channel Five er samme båd som TV 2.

“Der er mange tv-serier, som vi i branchen elsker og beundrer - f.eks. Mad Men - men de er ikke seerhits på Channel five,” siger programindkøber Katie Keenan fra Channel Five. Hun nævner fantasy-serien 'Once Upon a Time' som et nylig eksempel på en serie, der gik godt på Channel Five.

TV 2's Anette Rømer henviser til en anden, beslægtet serie 'Under the Dome', som nåede rimelig seeropbakning,  men den lå  ikke på TV 2. Den lå på TV 2 Zulu, og serien blev vist hen over en uge, for at appellere til de unges nye appetit på binge-viewing.

Anette Rømer vurderer, at de mange serier mest er egnet til on demand sening.

I 2012 bekendtgjorde TV 2-direktør Merete Eldrup, at det var slut med amerikansk serie i TV 2's primetime.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs