DR truet af storkonflikt

DR har varslet lockout mod Dansk Journalistforbund og andre fagforbund, og går de aktuelle overenskomstforhandlinger helt i baglås, kan en strejke bryde ud den 1. juni.

DR har varslet lockout mod Dansk Journalistforbund og de andre fagforbund, der lige nu forhandler overenskomst i DR .

Sent i aftes modtog også Dansk Magisterforening (DM), DJØF, Ingeniørforeningen, Bibliotekarforbundet, Dansk Metal og HK et lockout-varsel fra DR, erfarer Journalisten.dk.

"Og vi kvitterede med et strejkevarsel," siger Dansk Magisterforenings Michael Larsen, der er chefforhandler på vegne af  Akademikernes Centralorganisation.

DR har varslet lockout mod en lang række fagforbund, og de har alle - undtagen DJ - ifølge Journalistens oplysninger svaret med et strejkevarsle.

I sidste ende kan det betyde, at hvis ikke alle bliver enige om en ny overenskomst inden 1. juni, så udbryder der konflikt i DR.

Michael Larsen forklarer, at han mener, et strejkevarsel er en nødvendig respons, når DR varsler lockout.

DM vil nu indkalde alle medlemmer i DR til et orienteringsmøde. Indkaldelsen vil blive sendt ud en af de kommende dage.

DJ skal mødes med DR i Forligsinstitutionen på onsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også