DR vil dele klip på Youtube

DR vil fremover dagligt lægge udvalgte nyheds- og aktualitetsklip på Youtube. Det skal gøre det lettere for seere og andre medier at dele indholdet. 

DR's nyheds og aktualitetsstof skal have større gennemslagskraft på sociale medier. Public service-huset vil gerne have fat i flere og især yngre seere og har lægger derfor nu klip fra DR's nyheds- og aktualitetsudsendelser på Youtube.

Det skriver Dr.dk.

”Vi vil gerne skabe og understøtte debat og samtale blandt danskerne. Medieudviklingen har gjort det enkelt og nemt for alle at deltage i debatten. Derfor skal det være lettere at dele vores indhold, og derfor stiller vi udvalgte klip fra vores nyheds- og aktualitetsudsendelser til rådighed via Youtube, så indholdet enkelt kan blive en del af danskernes samtale og debat på sociale medier,” siger kanalchef for Dr.dk Michael Arreboe til Dr.dk.

Youtube-kanalen skal også gøre det lettere for andre medier, som f.eks. dagbladenes netsider, at embedde og bruge DR's klip.

DR vil dagligt "ud fra nyhedskriterierne" udvælge seks - syv klip på mellem et og fem minutters varighed, der skal deles på Youtube. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også