Andreas Bo lancerer tv-produktionsselskab

Komiker og skuespiller Andreas Bo lancerer eget tv-produktionselskab med STV Produktion og Tajmer Booking i ryggen.
Stig Hansen (Tajmer Booking og Management) , Carsten Colling (Kreativ Direktør Loyal Entertainment), Tenna Tajmer (Tajmer Booking og Management), René Szczyrbak (Dir. STV Production), Kent Pedersen (Øko. Dir. STV Production) Forrest: Andreas Bo

Den danske tv–branche får endnu et nyt produktionsselskab, Loyal Entertainment ApS, som ejes og drives af komiker og skuespiller Andreas Bo, oplyser han i en pressemeddelelse.

Selskabet har to medejere - STV Produktion, som fungerer som administrativt og produktionelt bagland for Loyal Entertainment, og desuden Tajmer Booking og Management, som administrerer og varetager Andreas Bos kommercielle interesser.

Andreas Bo har til start sikret sig en erfaren tv-partner i Carsten Colling, som har mange års erfaring i branchen som udvikler, redaktionschef, tekstforfatter og instruktør. Carsten Colling er ansat som kreativ direktør.

Både Andreas Bo og Carsten Colling har deres rødder i komikken, satire og underholdning, så det er det mest oplagte indsatsområde for Loyal Entertainment.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu