DR1 snupper 'Gift ved første blik' fra DR3

Til efteråret vender DR3s romantiske eksperiment ’Gift ved første blik’ tilbage i ny udgave, men det foregår ovre på DR1.

Til efteråret vender DR3s ’Gift ved første blik’ tilbage i en ny udgave – denne gang på DR1, skriver DR

’Gift ved første blik’ er det første DR3-program, som tager vejen fra nichekanal til hovedkanalen. DR2 har tidligere leveret flere gedigne seerhits til hovedkanalen, herunder Bonderøven og Spise med Price.

”Vi er meget stolte af og tilfredse med at kunne sende et program videre i fødekæden. Det er et af de programmer, som har været med til at skabe kanalen DR3, og vi har været glade for at lave det. Nu er det tid til at give faklen videre til DR1 – og det gør vi med stor stolthed og glæde,” siger DR3-kanalchef Irene Strøyer.

Om baggrunden for at DR flytter DR3-programmet, siger DR1-chef Pil Gundelach Brandstrup:

”Programmets omdrejningspunkt er længslen efter tosomhed, og det er noget, der rører alle, og som har en almengyldig interesse. Derfor er ’Gift ved første blik’ et format, der kan ramme den brede befolkning.”

’Gift ved første blik’ er et eksperiment, hvor man går videnskabeligt til værks for at udfordre samfundstendensen, at op imod 1,5 mio. danskere lever som singler. Eksperimentet går ud på, at man lader fire eksperter finde frem til de perfekte matches og danne de par, som skal giftes.

’Gift ved første blik’, der var nomineret til to priser ved 'Reality Awards' i marts,  er solgt til 15 lande, heriblandt Australien, Tyskland, Frankrig og Belgien.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også