Filminstitut: Brug flere støttekroner på dramaserier

Danske dramaserier er indbegrebet af public service, og seerne elsker dem. Derfor foreslår Filminstituttet at tilføre flere licenspenge til den såkaldte Public Service Pulje, der bl.a. støtter produktionen af dramaserier på kommercielle kanaler.
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Der skal ofte en EM-finale i herrehåndbold til for at kunne tiltrække lige så mange seere, som de danske dramaserier gør det f.eks. søndag aften. Man kan måske med rette sige, at dramaserierne er indbegrebet af public service.

Det mener områdedirektør ved det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, i hvert fald. I en tid med et stadigt mere individualiseret medieforbrug, er disse tv-serier stadig i stand til at smale mange seere, og derfor bør danske have endnu flere serier at vælge imellem – og ikke kun på DR og TV2.

I en kronik i Berlingske i dag foreslår han at tilføre flere licensmidler til den såkaldte Public Service Pulje, som støtter produktionen af danske tv-serier på de kommercielle kanaler med øremærkede licensmidler.

Men Public Service Puljens nuværende størrelse på 30 millioner kroner om året er ikke tilstrækkelig, hvis man én enkelt dramaserie om året på TV 2 og de kommercielle kanaler, mener Claus Ladegaard.

”Det er et stort ønske for Filminstituttet, at Public Service Puljen bliver i stand til at støtte yderligere to dramaserier om året. Det vil kræve, at Public Service Puljen tilføres yderligere 30-40 millioner kroner om året fra licensmidlerne,” skriver han i Berlingske.

Det er et ønske, Claus Ladegaard håber, politikerne vil indfri i forbindelse med de kommende medieforhandlinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også