Kanal 5 varmer tidligt op til EM-kvalifikation

Kanal5 viser alle Danmarks EM16 kvali-kampe fra efteråret, men rydder allerede fladen den 23. februar for at sende direkte fra lodtrækningen, hvor Danmarks EM-gruppe afgøres.
Foto: LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

SBS Discovery's Kanal 5 varmer op til Danmarks kvalifikationskampe op til EM16, som SBS Discovery har rettigheder til.

Hovedkanalen rydder fladen og sender direkte fra UEFA EM-lodtrækningen i Nice den 23. februar, hvor det afgøres, hvem det danske landshold skal op imod for at kvalificere sig til EM i 2016.

Omdrejningspunktet bliver studiet, hvor vært Dan Sørensen, sammen med de to danske europamestre fra ´92, John ”Faxe” Jensen og Morten Bruun, giver deres vurdering og bedømmelse af både Danmarks gruppe og de andre kvalifikationsgrupper.

Reporter Kian Fonoudi er på plads i Nice og henter kommentarer fra Morten Olsen og flere af de andre landstrænere fra Danmarks pulje.

Kanal5 og 6 bliver fodboldkanaler

SBS Discovery Media sikrede sig i foråret de eksklusive rettigheder til de europæiske kvalifikationskampe op mod VM i fodbold 2018 og EM 2016. Der er tale om  tv, online og mobile rettigheder i Danmark, Sverige og Norge til alle 546 kvalifikationkampe med europæiske hold.

Kanal 5 vil kunne vise Danmarks første kampe mellem den 7. og 9. september 2014.

De øvrige kvalifikationskampe fra både Danmarks kommende gruppe og de øvrige otte grupper vil blive fordelt mellem Kanal 5 og 6’eren.

Her er Flemming Tofts afløser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også