Finner er mest OL-interesserede på tv

Godt fire mio. svenskere, nordmænd og finner så fredagens OL-åbningsceremoni. Men danskerne var også overraskende interesserede, konstaterer IUM.

Seerinteressen for Vinter OL i Sotji er af gode grunde meget forskellige i de nordiske lande.

Det viser en status fra mediabureauet IUM, der har samlet data ind fra sine kolleger i de andre lande.

Det var en opmuntrende start for svenske TV3, der sender OL for første gang, at over 1,6 mio. svenskere så med, da OL gik i gang tidligt fredag aften, konstaterer IUMs' Head of Broadcast, Jakob Olsen.

Omkring 1 mio. nordmænd så åbningsceremonien på norsk TV2, mens 1,6 mio. finner gjorde det samme.

Med en tv-rating på 27 pct. var finnerne dermed procentuelt det mest OL interesserede folkefærd.

I Danmark så knap 700.000 seere - eller 13,6 pct. - OL's åbningsceremoni på DR1. Mindre end i de store vintersportslande, men ikke en dårlig start, mener IUM.

"Seertallet er en del højere, end jeg umiddelbart havde forventet. Det er et flot tal, baseret på den generelt lille interesse, der er for vinter idræt i Danmark," siger Jacob Olsen i en pressemeddelelse.

Vinter OL åbningsceremonien i 2010 fra Vancouver blev kun set af ca. 30.000 danskere, men den blev også sendt 06.00 lørdag morgen dansk tid, minder Jakob Olsen om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også