TV 2 Nord skifter navn

På sigt vil regionalkanalen TV 2 Nord gerne droppe ’TV 2’-navnet helt, siger direktør. men i første omgang skifter kanalen navn til ”TV 2 Nord Salto” allerede fra på onsdag.
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Fra på onsdag vil nogen måske rette dig, hvis du omtaler den nordjyske regionalkanal TV 2 Nord – bare som TV 2 Nord. For 24-timers kanalen har da fået den lille navnetilføjelse ”Salto”.

Det skyldes, at TV 2 Nords seere, siden kanalen gik i luften for snart to år som en digital, 24 timers regionalkanal, har haft svært ved at skelne mellem, hvad der bliver sendt på 24-timers kanalen og TV 2’s hovedkanal, mener den adm. direktør på TV 2 Nord, Mikael Justesen.

”Vores opgave er at nå ud til så mange nordjyder som muligt, så derfor gør vi det nu tydeligere, når vi annoncerer programmerne, om de kommer på TV2 eller på SALTO,” siger administrerende direktør Mikael Justesen, som ifølge pressemeddelelsen ikke vil ”lægge skjul på”, at ambitionen er at kalde kanalen SALTO og helt droppe brugen af TV2 i den daglige omtale på længere sigt.

”Det er jo ikke fordi vi ikke gerne vil være en del af TV2-netværket og vi leverer fuldstændigt, ligesom vi plejer til TV2. Vi må bare erkende, at seerne blander TV2/NORDS kanal og TV2 sammen og derfor er vi nødt til at gøre det meget tydeligt, at ”nu er du på TV2” og ”nu er du på TV2/NORDS kanal”. Det gør vi lettest ved at give kanalen et navn, der tydeligt viser, at det netop ikke er TV2,” siger Mikael Justesen.

1,5 procent af nordjyske tv-seere ser med

Navnet SALTO er ifølge TV 2 Nord valgt, fordi det skulle signalere ”momentum, fremdrift og evnen til at vende det hele på hovedet”.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at TV 2 Nord ifølge Gallup har haft en gennemsnitlig seerandel på omkring 1,5 procent af alle nordjyder, der har haft deres TV tændt i tidsrummet fra 6:30 til midnat, siden januar, 2012.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også