Nævnet nikker godkendt til TV 2-regionerne

I 2012 opfyldte TV 2-regionerne ikke krav om, at programmer, der ikke er nyheder og aktualitet, skal købes eksternt,  og de krav er siden neddroslet.

De regionale TV 2-virksomheder skal hvert år inden første maj aflevere en redegørelse for, hvordan de har opfyldt de forpligtelser, de hver især har i deres public service-kontrakt.

Radio- og Tv-nævnet konstaterer i dag, at samtlige regionale tv-stationer opfyldte deres forpligtelser i 2012 på alle tænkelige områder, herunder krav til at udbyde nyheds- og aktualitetsprogrammer, internetaktivitet og sikre kontakt med lokalbefolkningen.

Regionerne har også en forpligtelse til at levere stof til TV 2-hovedkanalen. De leverancer er faldende i de senere år, men nævnet godkender trods alt omfanget.

Kun på ét punkt har ingen af regioner opfyldt kravene: Udlægning. Programmer der ikke omfatter nyheder og aktualitet, skal fortrinsvis købes eksternt hos andre producenter. Det formåede regionerne ikke at leve op til.

På TV2 Lorry påpeger man i sit svar til nævnet, at stort set 100 pct af programproduktionen er nyheder og aktualitet.

Nævnet forbigår dog forsømmelsen hurtigt. Det skyldes formentlig, at kravet om udlægning på "non-news" programmer for nylig skåret ned fra 50 pct. til en tredjedel, så det er gældende  i de nye public service-aftaler for i år.

Regionerne har per tradition være modvillige omkring udlægningsforpligtelserne, og flere har modarbejdet samarbejdet med private producenter, erkendte direktør Klaus Hansen, Producentforeningen, i Politiken i juli.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også