Mandagsstorm slog Baumgartner og Løkke

Mandagens storm over Danmark var voldsom, og TV 2 News fik nyhedskanalens bedste dag nogensinde målt på seerandel.
Foto: TV2 vejret
Foto: TV2 vejret

TV 2 News havde sine egne udfordringer under mandagens storm, men den dramatiske dag endte som nyhedskanalens bedste dag nogensinde målt på seerandel.

TV 2 News gik i breaking news allerede kl. 12.02, da der var udsigt til den kraftige storm og vindstød af orkanstyrke.

Da stormen var værst i Østdanmark i tidsrummet 16.00-18.30, havde TV2 News et gennemsnit på 354.000 seere.

Samlet set udløste seernes nyhedsbehov en seerandel til News over hele dagen på 10,9 procent. Det er langt over hverdagsniveauet, der ligger på 3,5-4,0 procent, oplyser TV 2 Kommunikation.

Til sammenligning var News’ næstbedste dag, målt på share, på 8,1 procent. Det var Felix Baumgartners udspring den 14. oktober 2012.

Mens sharen på News’ tredjebedste dag var 7,7 procent. Det var Lars Løkke Rasmussens pressemøde om rejsebilagene for to uger siden.

Medarbejderne på News baksede selv med de udfordringer, som det rå vejr bragte med sig.  TV 2 News var ramt af stormen i form af strømløse regioner, SNG-udstyr der ikke kunne sende, mobiltelefoni der var gået ned, og reportere der var fanget i kilometerlange bilkøer mv.

Kilde: TV2 kommunikation

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også