Regionrådsformand: DR Danmark har absolut ingen magt

Carl Holst, regionsrådsformand for Region Syddanmark, langer i dag hårdt ud mod DR’s regionale gren DR Danmark, som han kalder "et produktionsselskab uden reel magt".
Foto: Jan Dagø
Foto: Jan Dagø
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

I Region Syddanmark har regionrådsformanden Carl Holst absolut ikke glemt, at regionen ikke kunne blive enige med DR om at sende fra markeringen af 150 året for Slaget ved Dybbøl Mølle i Sønderborg til april næste år.

Han kommer i dagens Jyllands-Posten med en bredside mod DR Danmark og direktøren Anne-Marie Dohm, som er ansvarlig for DR's produktioner uden for København.

DR: Vores programmer skal ikke nødvendigvis handle om regionerne 

Efter seks måneders dialog mellem Region Syddanmark og DR om at dække et liveshow i anledning af 150-året mener Carl Holst at kunne vurdere, at DR Danmark-grenen absolut ingen beføjelser har til at vælge og vrage mellem programforslag. Den magt ligger udelukkende i DR Byen, skriver han.

Da forslaget om at dække Dybbøl-arrangementet i sin tid kom på bordet, var det tydeligt for Carl Holst, at DR Danmark ikke kunne træffe beslutningen.

”Det er DR Medier, der bestemmer - og får DR Medier tilbudt en vare fra DR Danmark, som man ikke vil købe - så har DR Danmark ikke mandat til trumfe det igennem. Det er DR Medier, der sidder med pengene og råder over kanalerne,” skriver Carl Holst.

Hammerslag kunne lige så stamme fra DR Byen

DR Danmark-programmer, som "Den Store Bagedyst", "Kender du typen" og "Hammerslag" kunne lige så godt være produceret og udtænkt i DR Byen, og derfor er DR Danmarks rolle at være produktionsselskab - som alle andre produktionsselskaber, mener regionrådsformanden.

”Opgaven lyder: Find på nogle koncepter, som kan produceres som serier, så omkostningerne holdes nede - og sørg for, at det er så populistisk, at seerne ikke fravælger DR”.

Det er den oplevelse, som Carl Holst sidder tilbage med efter de ufrugtbare drøftelser om et Dybbøl-liveshow på DR, skriver han.

Carl Holst er en af de fremtrædende medlemmer i en voksende gruppe af kritikere, der beskylder DR for at favorisere København.  DR har især fået kritik for at vælge København som vært til det Internationale Melodi Grand Prix næste år.

DR beskyldes endnu engang for ”københavneri”

MediaWatch arbejder på at få en kommentar fra DR Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også