Mastiff ansætter ny udviklingschef

Mastiff ansætter David Sidebotham som udviklingschef. Han afløser Thomas Meyer, der bliver ny programchef for tv-events, fiktion og comedy.
David Sidebotham
David Sidebotham

Mastiff ansætter David Sidebotham som ny udviklingschef og Thomas Meyer bliver ny programchef for TV-Events, Fiktion og Comedy.

David Sidebotham afløser Thomas Meyer, der pr. 01. november indtræder i en ny stilling som programchef med ansvar for TV-events, fiktion og comedy.

David Sidebotham er medstifter af selskabet Babyfoot, der siden 2003 har udviklet underholdningsformater til det danske og internationale marked, mens Thomas Meyer har været ansat på Mastiff siden 2010. Udover rollen som udviklingschef har han været producent på tv-events som Danish Music Awards og Zulu Awards, der i år vandt TV-Prisen for årets tv-event.

Tv-events, comedy og fiktion bliver vigtigere og vigtigere genrer for kanalerne. Derfor er udvidet fokus på disse genrer et naturligt skridt for Mastiff, lyder det i en pressemeddelelse.

Thomas Meyer indtræder også  Mastiff’s ledelse, som herefter består af Karen Boel Thomsen (Programchef for underholdning og livsstil), Jacob Juhl (Programchef for reality), Camilla Gundtoft (COO) og Mads Ulrick Holmstrup (Administrerende Direktør)

Mastiff A/S er den globale mediekoncern Zodiak Media’s produktionsselskab i Danmark og leverer over 100 timers tv i den bedste sendetid årligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også