Haagerup: DR’s nyheder fejler intet

DR’s nyhedsdirektør forsvarer i to forskellige debatindlæg i dagens aviser DR’s nyhedskvalitet, efter en forskningsundersøgelse i denne uge satte kritisk lys på DR's "Nyhedsmotor".

Nyhedsdirektør på DR, Ulrik Haagerup, har i dag sat sit navn på hele to debatindlæg i dagbladet Information og Berlingske, hvor nyhedsdirektøren kommenterer på resultaterne af en ny stor undersøgelse af nyhedsproduktionen i den såkaldte "Nyhedsmotor" i DR.

Undersøgelsen fik klummeskribent og vært på mediemagasinet Mennesker og Medier på P1, Lasse Jensen, til at konkludere, at ”aktualitet og tilstedeværelse er blevet bedre” på DR, ”men at der er færre originale historier, færre kritiske interview og færre velfortalte billedhistorier”, hvilket var med til at gøre tv-journalistik til en industri i stedet for et håndværk.

Mere fokus end nogensinde på original journalistik

Men det er en forkert konklusion, mener Haagerup, da undersøgelsen alene fokuserer på 15 procent af medarbejderne i DR Nyheder.

”Den beskæftiger sig ikke med den del af DR Nyheder, der bruger flere kræfter end nogensinde på original journalistik, ” skriver han.

”Faktum er, at DR aldrig tidligere har sat så mange kræfter af til original journalistik, der kritisk og konstruktivt bidrager til den offentlige debat med ny viden, inspiration og nye erkendelser. Redaktionsmøder, idéudvikling, planlægning og tid til research er samlet set opprioriteret - ikke det modsatte, som man kunne tro ved at læse historien i Berlingske, ” skriver Ulrik Haagerup i Berlingske-indlægget.

Farvel til ligegyldige voxpops

Nyhedschefen mener, at seerne belønner DR for at satse på journalistisk kvalitet, hvilket fremgår af, at TV Avisen kl. 21.30 for første gang i årevis er blevet Danmarks største nyhedsudsendelse. Men han erkender også, at målet ikke er nået.

”Naturligvis tager det tid at vænne sig til nye måder at arbejde på, og vi lærer hver dag. Men der er grund til at glæde sig over, at danskerne har taget så godt imod dagens nyhedsoverblik i 18.30' eren og den dybdeborende journalistisk i 21.30' eren og mange af vore andre nyhedsprogrammer på både web, radio og tv. Der er grund til at glæde sig over, at danskens belønner vores bevidste fravalg af tabloid sensationsjageri, perspektivløs kriminalitetsdækning og ligegyldige voxpops. Ikke så meget på DRs, men som på hele nyhedsjournalistikkens vegne,” skriver han.

DR's sportschef Tine Bendix skal til Metronome 

Dagblade: DR-links er nyhedstyveri 

Uenighed om kvaliteten i DR Nyheder 

Aastrup: DR's seerjagt har taget overhånd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også