Viasat åbner ny musikkanal

Viasat føjer endnu en kanal til musik-tv tilbuddet, VH1 Classic, der viser video-ørehængere fra det seneste halve århundrede i aften- og nattetimerne.

Tre bliver til fire, når Viasat på tirsdag lancerer en ny musikkanal, VH1 Classic, skriver Viasat i en pressemeddelelse.

Viasat tilbyder i forvejen tre musikkanaler: MTV, MTV Hits og VH1, der altså nu får en søsterkanal med VH1 Classic, der skal udvide målgruppen for Viasats musiktilbud.

VH1 Classic sender alle ugens dage fra kl. 21 til 05 og henvender sig primært til seere mellem 20 og 45 år med ørehængere fra 1960’erne til 1990’erne og temaprogrammer som 'Boogie Wonderland', 'The Rock Show' og 'We are the 80s', skriver Viasat.

Kanalen udbydes på parabol og IPTV. Den er lige som MTV en del af den internationale mediegruppe Viacom, der har den i distribution i 75 lande verden over.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også