Endnu en dansk tv-serie skal genindspilles i USA

Det er som regel DR’s dramaserier, der lever videre i engelsktalende varianter, men nu er en TV 2-serie også på vej i en amerikansk version.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

To sæsoner og en spillefilm blev det til herhjemme, men nu får komediedramaserien Lærkevej endnu en chance, dog i en omskrevet amerikansk version med engelsktalende skuespillere. Det skriver Jyllands-Posten.

Det landsdækkende amerikanske tv-netværk NBC står bag den nye tv-serie, der bærer navnet Park Road.

Historien er umiddelbart den samme som den danske.  De tre søskende Sune, Mathilde og Katrine kommer galt af sted, da de ved et uheld skyder en albansk mafiaboss og tror, de finder det perfekte gemmested til liget i et villakvarter.

Bag serien står producerægteparret Mitchell Burgess og Robin Green, som blandt andet stod bag tv-serien The Sopranos.

Det var oprindeligt Sony, der købte rettighederne til det amerikanske marked fra det danske produktionsselskab Cosmo Film. Siden blev det dog solgt til NBC.

Serien, der også blev til en spillefilm, nåede aldrig de samme seertalshøjder som f.eks. Forbrydelsen og Borgen på DR, men med et gennemsnitligt seertal på cirka 900.000 var den en af TV 2's store seersucceser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også