Premiere på nøgne deltagere i overlevelsesprogram

Discovery Channel's nyeste program i overlevelsesgenren strammer grebet - deltagerne er forladt i ødemarken uden vådt og tørt og først og fremmest uden tøj.

Discovery Channels nyeste overlevelsesserie 'Naked and Afraid' har nydt mediebevågenhed i USA, og i morgen er den klar til de danske tv-skærme.

Programmet tager udgangspunkt at én mand og én kvinde, der ikke på forhånd kender hinanden, strander under ekstreme vejrforhold på et ukendt sted i verden.

Uden vådt og tørt – og først og fremmest uden tøj – skal de overleve sammen i 21 dage. Hvert par bliver testet til det yderste i deres overlevelsesfærdigheder, men kan de stole på egne evner og instinkter.

Discovery Channel dyrker allerede overlevelsesserier i mange variationer, som bl.a. Bear Grylls og Ed Stafford.

Programmet ligger i forlængelse af Discovery's mange programmer i survival genren, har pressechef Sarah Farley, Discovery Networks, Storbritannien, tidligere oplyst til MediaWatch.

“Det er en kernegenre for os. Vi har sendt andre survival shows med samme grundelementer, for eksempel Ed Staffords ‘Naked and Marooned’, som er produceret i UK.”

For nogle år siden producerede Discovery i UK også et program, 'Alone in the Wild', hvor kendte skulle overleve i naturen på egen hånd.

“De havde dog tøj på, men det var også et program om at overleve med et minimum af hjælp,” sagde Sarah Farley.

Dansk premiere er onsdag den 18. september kl. 21.00.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også