Blomsterberg: Ja til Vild med dans gav DR-reaktioner

Konditoren Mette Blomsterbergs deltagelse i årets Vild med dans er ikke gået ubemærket hen i DR.

Konkurrenceforholdet mellem DR og TV 2 udløste krusninger i public service-huset, da det kom frem, at dommer i DR1's 'Den store bagedyst', konditoren Mette Blomsterberg, havde sagt ja til at danse med i årets Vild med dans på TV 2.

"Jeg har fået reaktioner fra DR, da de blev klar over, at jeg havde sagt ja. Men jeg er jo ikke fastansat i DR, jeg arbejder freelance. Så jeg spurgte blot, hvor vielsesattesten var? Jeg har ikke noget i klemme. Der er intet følelsesmæssigt i spil for mig," siger Mette Blomsterberg til Ude og Hjemme.

DR-værten Sara Bro, der ikke er freelance, men fastansat i mediehuset, har tidligere måttet takke nej til tilbud om at deltage i Vild med dans og '4 stjernes middag' på Kanal 5. Statsfinansieret eller ej er der grænser for, hvor meget DR's værtsprofiler må "hjælpe" konkurrenterne.

TV 2 skyder 10. sæson af Vild med dans i gang i morgen.Showet ligger i år over for det nye talentshow 'Mentor' på DR1, der har været i gang et par uger, men altså nu får konkurrence fra TV 2's velkendte fredagsformat. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også