TV 2-regioner kan undgå sort skærm

Et nyt overenskomstforslag er sendt til afstemning blandt DJ's medlemmer i et sidste forsøg på at afværge den varslede konflikt med de regionale TV 2-stationer.

Nye forhandlinger mellem Journalistforbundet og Foreningen af TV 2-regioner førte tidligere på ugen til et forslag til en ny overenskomst.

Aftalen er i dag sendt til urafstemning blandt de berørte DJ-medlemmer, skriver Journalistforbundet

Dermed kan den varslede konflikt 1. september nå at blive afværget, hvis der er flest ja-stemmer, når afstemningsresultatet ligger klar 29. august.

Aftalen har økonomisk ramme på 2,2 procent, DJ ønskede oprindeligt en stigning på 3,6 pct. Derudover rummer forslaget en ny seniorordning, der belønner ansatte med ekstra ferieuger op til pensioneringen og fleksible modeller for at gå på nedsat tid.

I den anden ende del af karrieren må nyansatte journalister og fotografer til gengæld vænne sig til, at prøvetiden stiger fra 6 til 9 måneder, hvis forslaget bliver stemt igennem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også