Messearrangør vil lave net-tv om biler

Goodwill Media lancerer Au2news - et ugentligt tv-program for auto- og bilbranchen på nettet.

Goddwill Media lancerer Au2news.dk en online tv-kanal med en ugentlig opdatering til bil- og autobranchen. 

"Med Au2news vil vi levere levende og nærværende nyheder til en branche, der hele tiden er i udvikling," siger adm. direktør hos Goodwill Media Sean Fitzgerald Coard, i en pressemeddelelse.  

Goodwill Media er en del af det nordiske event- og marketingbureau Goodwill ApS, der også omfatter Danske Fagmesser, der bl.a. arrangerer Autoteknik-messen.

Au2News bliver tilgængelig både på nettet og med egen player til mobile enheder som iPhones, iPads, Android samt videografik til afviklingen af tv-kanalens ugentlige nyhedsindslag.

Udsendelsen skal samle op på ugens relevante branche nyheder - fra politik til lancering af nye bilmodeller. Der er ansat tre nordiske studieværter.

Sean Fitzgerald Coard forventer, at ca. 4.000 branche folk vil se med i Danmark, og huset overvejer allerede nu at opgradere den fremtidige volumen og sendefrekvens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også