Folkeligt idrætsstævne havde seertække

Trods sommervejr, Roskilde-festival og utallige andre tv-tilbud, er der solid seerinteresse for den folkelige idræt, også når den sendes på tv.

Den folkelige idrætsfest, 'Landsstævnet', i Esbjerg nød pæn interesse hos tv-seerne de seneste dage, viser en status på torsdag til søndag.

DR tiltrak netto 1.381.000 seere over deres fem udsendelser fra torsdag til søndag.

De seks TV 2-regioner, der valgte at dække stævnet, har til sammen haft over én million seere i deres 19.30-udsendelser med reportage fra Landsstævnet.

Landsstævne-dækningen har også givet et løft til TV 2-regionernes 24-timers kanaler. TV SYD, der var på hjemmebane,  oplevede, at seertal i perioder rundede 25.000 til  35.000 seere til under idrætsfesten i Esbjerg, oplyser TV SYD i en pressemeddelelse.

"Det er et mønstereksempel på, hvordan seerne får mest muligt for deres licens-kroner uden, at det går ud over mangfoldigheden i dækningen," siger nyhedsredaktør Ernst Møller fra TV SYD i pressemeddelelsen.

Det var DR, der efter aftale med DGI stod for OB-produktionen fra Blue Water Arena. Signalet blev stillet rådighed for TV 2-regionerne, der så selv producerede egen studiedel med indslag og gæster.

TV 2 Lorry og TV 2 Østjylland havde valgt at holde sig ude af dækningen af Landsstævnet.

DR er tilfredse med seerinteressen i stævnet.

"Det bekræfter os i, at der er seer-interesse for folkelig idræt. DR skal være der, hvor danskerne er – og i weekenden var både de 24.000 idrætsfolk og seerne altså sammen i Esbjerg, hvad glæder mig," siger journalistisk chef på DR Sporten Joakim Frøsig-Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også