TV 2: Primetime med mere til hoved og hjertet

TV 2's primetime skal igen være mere relevant for hele den moderne danske børnefamilie, og både underholde og sætte en dagsorden, lyder første programmelding fra Anne Stig Christensen.

TV 2-hovedkanalen har i efteråret premiere på et nyt forbrugerprogram 'Den rene vare' med Sigurd Kongshøj Larsen som vært.

Ny er også dokumentarserien 'De 7 bryllupper' om danske ægtepar, og en reportageserie om unge med Tourettes Syndrom, der får hjælp til selvværd af musikproduceren Cutfather.

TV 2-koncernen er som sædvanligt under pres fra de kommercielle konkurrenter på den ene front, og især fra et styrket DR på den anden.

TV 2's kommende efterårsplan sigter bredere og programmerne i primetime er styrket, forklarer TV 2's nye programdirektør, Anne Engdal Stig Christensen.

Det gyldne mix

"TV 2's efterårsplan henvender sig til hele familien og inviterer indenfor med store events og kærlige programserier. TV 2 skal både være stærke på underholdning og med relevante programmer for den moderne danske børnefamilie, vi skal underholde og sætte dagsorden, og derfor prøver vi at ramme et mix, så der både er noget til hovedet og til hjertet,” siger Anne Engdal Stig Christensen i en pressemeddelelse.

Blandt andre nyheder ses programserien 'Nybyggerne', der følger fire par, der flytter ind i et nyopført hus og skal indrette det i konkurrence med andre, hvor vinderparret får overrakt nøglerne til det hus, parret selv har istandsat.

Også 'Mestrenes mester' er nyt. Her fortæller den fælles danske sports- og kulturhistorie om 11 sportsfolk med EM-, VM- eller OL-titler, mens de dyster i forskellige konkurrencer.

TV 2 beholder et stort antal af sine kendte primetime-tilbud, og markerer sin 25 års fødselsdag den 1. oktober. Der er bl.a. friske afsnit på vej af fiktionsserien 'Rita' med den prisbelønnede Mille Dinesen i hovedrollen som den politisk ukorrekte skolelærer Rita.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også