Krasnik får pris for kritiske spørgsmål

DR2-vært Martin Krasnik får Columbus-prisen 2013 på 50.000 kr. for at bedrive det stik modsatte af mikrofonholderi.

Kritiske spørgsmål i DR2's Deadline gør Martin Krasnik fortjent til Columbus-prisen 2013, der uddeles af FALS, Samfundsfagslærerne i Gymnasiet og HF og Forlaget Columbus. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Prisen er på 50.000 kr. og bliver kun uddelt, når en person eller institution skiller sig ud i den offentlige debat ved at vægte "ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter".

”Martin Krasnik får Columbus-prisen 2013, fordi han holder stædigt fast i idealerne om kritisk journalistik og søger efter nye former, der kan realisere idealerne i en tid præget af professionaliseret, glat og ofte uigennemtrængelig politisk kommunikation,” hedder det blandt andet i motiveringen, skriver DR.

Prisen overrækkes i efteråret og blev sidst uddelt i 2010, hvor den gik til professor Marlene Wind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også