S: Dr.dk bør sætte mål for egenhistorier

DR bør stile efter en større andel af egenhistorier online, mener Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.

DR bør bestræbe sig på at bringe forholdsmæssigt færre citathistorier på Dr.dk. Det siger Mogens Jensen, Socialdemokraternes medieordfører, i dagens udgave af Berlingske.

DR har øget andelen af egenproducerede historier på Dr.dk, siger Mogens Jensen og påpeger, at det er en positiv udvikling, der bør fortsætte.

".. jeg finder det vigtigt, at DR fastsætter målsætninger om, at det skal vokse endnu mere og gerne til over 50 procent," siger han til Berlingske i et interview om forholdet mellem de private og statsejede medier.

Han tilføjer, at DR ikke bør klandres for at bringe Ritzau-telegrammer, da DR er den største økonomiske bidragsyder til bureauet.

Ny undersøgelse på vej

Diskussionen om DR's tilstedeværelse som nyhedsmedie online, hvor dagbladene ihærdigt forsøge af tjene penge, har bølget noget tid. Både blandt politikerne og i dagspressen, hvor de private medier har anklaget DR for at låne for at citere avishistorier og tilbyde dem gratis online.

I forlængelse af medieforliget udarbejdede Kulturministeriet et notat, der konkluderede, at Dr.dk havde øget andelen af egenhistorier fra 25 pct. i 2008 til 40 pct. i 2010. Andelen af bureaustof og citathistorier var tilsvarende dalet fra 75 pct. til 60 pct. i 2010.

Fagfolk kritiserede dog rapporten for at være "ubrugelig". Der var for mange usikkerheder i metoden, og rapporten sagde intet om stridens kerne: Hvem der leverer hvad til hvem, lød kritikken.

Kulturministeriet har nu bestilt en ny rapport, der skal kortlægge nyhedsfødekæden mellem DR og dagbladene. I forbindelse med den nye public service-kontrakt, som Kulturministeriet og DR underskrev for nylig, har Kulturministeret bedt forskere fra RUC om at undersøge sagen.

Indtil videre har hverken Kulturministeriet eller medieordførerne udtalt sig om, hvad rapportens konklusioner konkret skal bruges til.
 

Ny DR-citatundersøgelse på vej

"Ubrugelig" rapport om DR's citat-kurs

Citatbarometer: Det mest citerede dagblad i maj... 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også