Græsk public service-broadcaster sender igen

Den statslige græske radio- og tv-kanal, ERT, genåbner midlertidigt, efter den øverste retsinstans i landet har beordret regeringen til at genoptage tv- og radioprogrammer.

Den statslige græske radio- og tv-kanal, ERT, genåbner midlertidigt, oplyste en regeringskilde mandag aften, skriver flere medier.

Den øverste græske retsinstans har beordret regeringen til at genoptage tv- og radioprogrammer, men instansen understreger også, at den græske premierminister Antonis Samara kan gå videre med sine planer om, at ERT skal omstruktureres og genopstå i en ny og langt slankere udgave.

Den græske regering meddelte pludseligt i sidste uge, at man ville lukke det offentlig medieselskab med 2700 ansatte på ubestemt tid for at trimme antallet af ansatte, men den beslutning førte til kritik og konflikter i landet.

Den overraskende melding blev mødt med vrede i Grækenland, hvor der kort efter var generalstrejke i 24 timer med lukkede regeringskontorer og hospitaler på nødberedskab.

Lukningen blev opfattet som et led i Grækenlands omfattende spareøvelse, som har været en betingelse fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, til gengæld for at modtage økonomisk krisehjælp.

EU-Kommissionen har også udtalt, at public service broadcastere er en integreret del af det europæiske demokrati.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også