Public service-høring har glemt at invitere støvkosten

Dagens store høring på Christiansborg om public service-mediernes rolle i mediebillet lægger ikke op til den tiltrængte fornyelse af public service raison d'etre, skriver Jesper Grunwald i debatten.
Jesper Grunwald, selvstændig mediekonsulent

Hvordan helbreder man en patient, der ikke er syg?

Det går forrygende for danske public service medier. Man skal enten være detaljerytter eller slet og ret skinsyg for ikke at se public service som en stor succes i Danmark. Kvaliteten i dansk public service er generelt høj og gennemslagskraften voldsom – begge dele målt i internationale alen.

Som udgangspunkt svæver der da også en fordragelighedens ånd over kulturudvalgets høring om public service i dag. Med fuld respekt for de kompetente mennesker, der er oplægsholdene ved høringen, kan man ikke ligefrem sige, at der kastes med bomber fra mødets dagsorden.

Og på oplægssiden er der total overvægt af netop public service-mediernes egne folk. Intet tyder på, at folketingets kulturudvalg har ønsket at sende public service-begrebet virkeligt i spil.

PS i kommerciel konkurrence

Udgangspunktet er snart 100 år efter public serviceinstitutionerne blev ”opfundet” det samme: Det er staten og offentligheden, der er bedst til at sikre kvalitet i den æterbårne formidling af nyhedsjournalistik og kultur. Og public service knytter sig til institutioner, store institutioner, der så at sige kan det hele selv.

De laver oplæg til de strategier, der munder ud i kontrakter. De analyserer markedsbehov og virkeliggør strategier. De styrer deres platforme og formater, så der derefter ikke er af den store betydning, om indholdet produceres inhouse eller eksternt. Og selv det 100 pct. licensfinansierede DR er så frit stillet - trods formålsparagraffer og public service-kontrakter - at både radiogudstjenester og X Factor tæller som ægte public service.

På den brede front går public service i direkte konkurrence med de kommercielle medier.

Og mediekonvergensen har for længst gjort det uaktuelt at tale om radio, tv, sociale medie, om terrestriske, kabel- eller netmedier. I moderne public service produceres der tidssvarende indhold til tidssvarende platforme.

Tankesæt ikke fornyet

Indholdet i public service er moderne og i pagt med skiftende tidsånder. Men hele tankesættet bag offentligt ejerskab til væsentlig medieudbud er ikke fornyet. Public service finansiering er primært knyttet til koncessioner og institutioner. Styringen foregår fortsat gennem parlamentariske medieaftaler og bestyrelsesmedlemmer er udpeget af kulturminister og folketingets partier. End ikke indkrævningsformen er fornyet.

Public service mediernes udtryk og platforme er state-of-the-art. Men public service-begrundelsen i 2013 er uklar og alt for uafgrænset og for lidt forankret i nutiden.

Derfor tillader jeg mig at kalde public service 2013 for ny vin på gamle flasker.

På den baggrund er ideen om en nytænkning af den regionale nyhedsdækning fra medie-ronkedorerne Frands Mortensen, Preben Sepstrup og Erik Nordahl Svendsen en herlig provokation. Personligt har jeg ikke taget stilling til, om løsningen er den rette her. Men det konkrete forslag er en helt legitim understregning af, at der er behov for en nytænkning af public service.

Public service blev skabt i en mellemkrigstid som en modvægt til de privatejede altdominerende aviser. I dag er public service i Danmark selv mastodonten og hvad er det så for en dominans, der skal beskyttes imod?

Lukket fest

Selv er jeg grundlæggende enig med mediedirektør Gitte Rabøl, DR, der finder det besynderligt, når kommercielle aktører vil regulere DR ved at forbyde institutionen arbejde i særlige genrer.  Så nej: De kommercielle medieudbydere skal ikke have monopol på at være underholdende.

Til gengæld bør det heller ikke være et dogme, at DR skal have monopol på licensmidlerne.

En fornyelse og opdatering af tankesættene bag public service kunne meget vel berettige helt nye mekanismer, hvor DR indførte mere radikale kvoter for ekstern produktion, udlægning af hele kanalformater og tjenester. Åbning af medieplatforme med henblik på styrkelse af demokrati (folke-mediekanaler). Drift af mediekanaler i samarbejde med andre og vigtige kultur- og undervisningsinstitutioner i Danmark. Etc. etc.

Det kunne være spændende at sætte de samlede public servicemidler mere i spil.

Men det er ikke på dagsordenen denne gang.

I det perspektiv er kulturudvalgets public service-høring en lukket fest.

Konflikt mellem DR og dagblade udløser forslag om lukning af TV 2-regioner

Forskere vil afskaffe TV 2-regioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også