HBO's 'Girls' slog DR's 'Broen'

HBO-serien 'Girls' slog skandinaviske 'Broen' i  konkurrencen om en britisk Bafta-pris for bedste internationale tv-serie.

DR1's dramaserie 'Broen' fik kun æren med hjem, da de prestigefyldte britiske Bafta-priser blev uddelt i aftes i London, skriver Ritzau ifølge Politiken.

Det britiske filmakademi besluttede i stedet at give prisen for bedste internationale tv-serie til den amerikanske dramakomedie 'Girls', der handler om en gruppe unge newyorkere og deres liv i storbyen.

'Homeland' og 'Game of Thrones' med Nicolaj Coster-Waldau i en bærende rolle var også med i opløbet i den internationale kategori.

'Broen' nyder stor succes i udlandet og er blevet solgt til 60 lande. Optagelserne til anden sæson af 'Broen' er i fuld gang.

Serien blev første gang vist på DR1 og SVT1 i efteråret i 2011.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også